Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor finder du svar på de ofte stillede spørgsmål indenfor:

  • Betaling og aconto
  • Flytning
  • Forbrug - E-forsyning
  • Varmepriser i din bolig
  • Varmehjælp
BETALING OG ACONTO
Jeg afregner direkte med Farum Fjernvarme

Afregner du direkte med Farum Fjernvarme, finder du mange svar her på siden.
Du kan også kontakte vores bogholderi, hvis du ikke finder svar.

For kontakt til bogholderiet: Se oplysninger nederst på siden.

Jeg bor til leje og afregner via min udlejer

Bor du tilleje, hvor du afregner via din udlejer / boligselskabet, skal du kontakte disse, hvis du har spørgsmål til din regning. Undtagelsen er ved til-/fraflytning, hvor det kan være være en god idé at kontakte vores bogholderi, for at sikre at du er til-/frameldt.

For kontakt til bogholderiet: Se oplysninger nederst på siden.

Aconto – hvad er det

Aconto-regningen indeholder det beløb, som Farum Fjernvarme vurderer, at man vil bruge på varme. Beløbet er baseret på det historiske forbrug og sendes i 4 rater i det indeværende år/varmeåret.

Ved til-/fraflytning
Er du fra-/tilflyttet i løbet af året, følger aconto raterne tidspunktet for din fra- /tilflytning.

Acontorater x 4

Aconto sendes i varmeåret. Varmeåret følger kalenderåret.

Dit varmeregnskab
Aconto er dit varmeregnskab, der opkræves i 4 lige store rater, fordelt ud over året.

Hvornår forfalder raterne
Raterne forfalder den 1. i måneden: 1. februar, 1. maj, 1. juli og 1. oktober i 2022 og 2023.

Kan jeg ændre min aconto

Hvis dit forbrug har ændret sig, enten op eller ned, har du mulighed for at ændre din ratebetaling. I det tilfælde kan man beregne en ny forventet rate.

Ændring sker ud fra forbrugshistorik
Bemærk at det ikke er muligt at ændre rate ud fra et fremtidigt forventet forbrug, men kun ud fra forbrugshistorik.

Kontakt bogholderiet for ændring
Hvis du gerne vil have din rate ændret, kan du kontakte bogholderiet – se kontaktoplysninger nederst på siden.

Hav dit forbrugernummer klar
For at kunne hjælpe dig må du gerne have dit forbrugernummer klar. Forbrugernummeret finder du på din acontoregning.

Betalingsfrister

Dit varmeregnskab opkræves i 4 lige store aconto rater, og regningen er fordelt ud over kalenderåret. Raterne forfalder den 1. i måneden og opkræves 1. februar, 1. maj, 1. juli og 1. oktober i 2022 og i 2023.

Digital opkrævning
Opkrævningen sendes via Nets/Betalingsservice/ din netbank.

Opkrævning pr. brev
Er du tilflyttet en bolig, vil du dog modtage opkrævningen med almindelig post indtil du har tilmeldt dig til betalingsservice eller e-Boks

Det kan du se på din regning

Følgende fremgår blandt andet på din regning:

  • Adresse og forbrugernummer.
  • Dit forbrug og pris.
  • Målernummer.
  • Målerleje - som er en årlig udgift for at leje fjernvarmemåleren.
  • Effektbidrag - som er udregnet efter, hvor mange m2 huset eller lejligheden har.
  • Etableringsbidraget, der betales de første 20 år hvor ejendommen er tilsluttet til fjernvarmen, og bortfalder derefter.

Du kan se et eksempel på en regning/ årsopgørelse >>her<<.

I vores >>prisblad<< kan du også se en oversigt over diverse bidrag, gebyrer m.v.

Jeg er i restance og kan ikke betale

Er du i restance og/eller har problemer med at betale din regning til tiden: Kontakt bogholderiet og få aftalt en afdragsordning.

Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Årsopgørelse

Årsopgørelsen udsendes samtidig med opkrævningen af 1. rate i ultimo januar / primo februar i efterfølgende varmeår.

Du modtager den via Nets/Betalingsservice og kan se den på >>E|forsyning<< samt via din netbank.

FLYTNING
Jeg er fraflytter – hvordan meddeler jeg det

Når du flytter skal Farum Fjernvarme have besked:

Klik på >>Meld flytning<< og udfyld formularen.
Flytteopgørelsen kan også fremsendes som en >>e-mail til bogholderiet<<.

Besked via ejendomsmægler
Hvis salget/fraflytning er sket via en ejendomsmægler, vil denne som regel give Farum Fjernvarme besked. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte bogholderiet.

Besked via boligselskab
Er du fraflyttet et boligselskab/en udlejer vil denne som regel give Fjernvarme besked. For at være sikker på din registrering, kan du altid kontakte bogholderiet.

For kontakt til bogholderiet: Se oplysninger nederst på siden.

Jeg er fraflytter - hvad med varmeregningen

Når du fraflytter en bolig i det indeværende år, modtager du kun acontorater for den del af varmeåret, der stemmer med din fraflytning, samt en slutopgørelse. Dette forudsætter dog at Farum Fjernvarme er bekendt med din fraflytning. Det er derfor altid en god idé at kontakte bogholderiet. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Via boligselskab/udlejer
Hvis du afregner via boligselskab/udlejer, er det dem, der administrerer dette.

Via ejendomsmægler / fralytter
Når Farum Fjernvarme har modtaget flyttemeddelelsen, fremsender bogholderiet en afregning / fjernvarmeopgørelse til fraflytteren og en ny aconto-opkrævning til den nye ejer for resten af varmeåret. Fjernvarmeopgørelsen skal derfor ikke indgå i en evt. refusionsopgørelse mellem køber og sælger.

For kontakt til bogholderiet: Se oplysninger nederst på siden.

Jeg er tilflytter - hvordan meddeler jeg det

Besked via ejendomsmægler
Hvis købet/tilflytning er sket via en ejendomsmægler, vil denne som regel give Farum Fjernvarme besked. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte bogholderiet.

Besked via boligselskab
Er du tilflyttet et boligselskab/en udlejer vil denne som regel give Fjernvarme besked. For at være sikker på registrering, kan du altid kontakte bogholderiet. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Jeg er tilflytter - hvad med varmeregningen

Hvis du overtager en bolig i det indeværende år, modtager du kun aconto rater for den del af varmeåret, der stemmer med din indflytning. Dette forudsætter dog at Farum Fjernvarme er bekendt med din tilflytning. Det er derfor altid en god ide at kontakte bogholderiet.

Besked via boligselskab/udlejer
Hvis du afregner via boligselskab/udlejer, er det dem der administrerer dette.

Via ejendomsmægler / fraflytter
Når bogholderiet har modtaget besked via ejendomsmægler/ fraflytter vil du modtage aconto-opkrævninger med almindelig post, indtil du har tilmeldt dig betalingsservice.
For kontakt til bogholderiet: Se oplysninger nederst på siden. 

FORBRUG - E-FORSYNING
E- Forsyning – hold øje med dit forbrug

Du kan selv aflæse måleren og holde øje med dit forbrug. Det gør du via >>E|forsyning<<.

Log ind
For at logge ind skal du benytte dit forbruger nr. samt en 4-cifret PIN-kode.
Dette kan du se på dine opkrævninger via din netbank. Har du ikke dit forbruger nr./PIN-kode, kan du kontakte Farum Fjernvarmes bogholderi. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Jeg har tjekket E-Forsyning - mit forbrug stemmer ikke

Hvis du har været inde på E-Forsyning og set på dit forbrug, og mener at det er for højt, i forhold til forventet, skal du kontakte bogholderiet. 
Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Farum Fjernvarme informerer om forbrug 7 gange årligt

Den 1. januar trådte en ny EU-Lov i kraft, som medfører at vi skal informere vores afregningskunder 7 gange årligt om at I kan se jeres forbrug.
Informationen følger fyringssæsonen og sendes i følgende måneder: oktober, november, december, januar, februar, marts og april.

Information digitalt
Informationen sendes digitalt via e-Boks, sms og mail. Har du endnu ikke fået opdateret dine digitale kontaktoplysninger, skal du opdatere dem via >>E|forsyning<< Er du undtaget digital post, skal du kontakte bogholderiet, såfremt det endnu ikke er gjort. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Mit forbrug er ændret - kan jeg regulere min regning

Hvis dit forbrug har ændret sig, enten op eller ned, har du mulighed for at ændre din ratebetaling. I det tilfælde kan man beregne en ny forventet rate.

Ændring sker ud fra forbrugshistorik
Bemærk at det ikke er muligt at ændre rate ud fra et fremtidigt forventet forbrug, men kun ud fra forbrugshistorik.

Kontakt bogholderiet for ændring
Hvis du gerne vil have din rate ændret, kan du kontakte bogholderiet – se kontaktoplysninger nederst på siden.

Hav dit forbrugernummer klar
For at kunne hjælpe dig må du gerne have dit forbrugernummer klar. Forbrugernummeret finder du på din acontoregning.

Jeg har glemt mit log ind

Log ind
For at logge ind skal du benytte dit forbruger nr. samt en 4-cifret PIN-kode.
Dette kan du se på dine opkrævninger via din netbank.

Har du ikke dit forbruger nr./PIN-kode, kan du kontakte Farum Fjernvarmes bogholderi. Se kontaktoplysninger nederst på siden eller >>send forespørgsel<<.

VARMEPRISER I DIN BOLIG
Hus

På vores hjemmeside under Økonomi kan du se >>en detaljeret udregning<< i forhold til, hvad fjernvarmeprisen kan være for et standardhus hus på 130m2 i 2023.

Lejlighed

På vores hjemmeside under Økonomi kan du se en >>en detaljeret udregning<< på, hvad fjernvarmeprisen kan være for en standardlejlighed på 75m2 er i 2023.

Priser - oversigt

På vores >>prisblade<< for 2023 kan du se en oversigt over Farum Fjernvarmes priser. Fx Afkølingsbidrag, tilslutningsafgift og pris pr. MWh.

VARMEHJÆLP
Ældrecheck

Hvis du er folkepensionist, eller hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, kan du søge om varmetillæg.

Varmetillægget er tilskud til dine varmeudgifter. Det kan være til gas, el, olie eller andre slags brændsel.

Du kan læse mere, samt søge, via >>borger.dk<<.

Afdragsordning

Har du ikke mulighed for at betale din aconto-afregning, kan du anmode om en afdragsordning via Farum Fjernvarmes bogholderi. For at kunne hjælpe dig bedst muligt, må du gerne have dit forbrugernummer klar, når du henvender dig. Forbrugernummeret står øverst på din acontoregning. 

Bogholderi
Se kontaktoplysninger nederst på siden.

Indefrysningsordning

Indefrysningsordning fra den 1. januar 2023

Indefrysningsperioden er fra den 1. januar 2023 til den 31. december 2023. Afviklingen af indefrysningen skal senest påbegyndes 12 måneder efter udløbet af indefrysningsperioden.


Hvem er omfattet
Indefrysningsordningen omfatter de fjernvarmeselskaber, der tilbyder en varmepris, der overstiger 1,44 kr. pr. kWh, når fjernvarmeselskabets samlede varmepris for et standardhus (130m2) overstiger 26.000 kr. i henhold til fjernvarmeselskabets seneste prisanmeldelse (priserne er inklusive afgifter, tariffer og moms).

Ordningen er rettet til de forbruger og virksomheder, der afregner direkte med fjernvarmeselskabet.

Du kan læse mere og seneste nyt i vores >>nyhedsarkiv<< samt i vores generelle >>FAQ<<.

Du kan læse mere om selve ordningen her:



KONTAKT BOGHOLDERI
Kontaktoplysninger til bogholderiet

Bogholderiet besvarer spørgsmål vedr.:
E-Boks, flytteinformationer, aconto-rater, faktura, betalinger, årsopgørelser, budget, E-Forsyning m.v.

Mandag - torsdag 09:00 - 13:00 / Fredag 09:00 - 12:00

Mail: bogholderi@farum-fjernvarme.dk 
T: 4495 0888 - tast 2

Jeg har et spørgsmål

Har du et spørgsmål, du ikke fik svar på, er du velkommen til at sende det til >>os<<.

FFV / 1. februar 2023