419.000 danske hjem får tilskud på 6.000 kr.

7. april 2022

Nyt om varmechecken 

- 419.000 danske hjem får tilskud på 6.000 kr.

Kilde: TV2 News / 7. april 2022

Indkomstgrænsen sættes op, og størrelsen på varmechecken hæves. Men danskerne må fortsat vente til sommer, før de får så meget som en krone.

Den varmepakke, der skal sikre økonomisk hjælp til en stor gruppe danskere, er nu vedtaget i Folketinget.

Bag den står regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne.

Pakken blev vedtaget en hastelov, hvor 56 af de fremmødte 84 folketingsmedlemmer stemte for.

_ _ _ 

Ny varmepakke vedtaget

​Den nye varmepakke giver større tilskud og kommer til at omfatte flere danskere.

  • Yderligere 1 milliard kroner til øget varmehjælp
  • Indkomstgrænsen hæves til: 650.000 kroner efter AM-bidrag og 706.000 kroner før AM-bidrag
  • Målgruppen omfatter fortsat:
    • Husstande, der opvarmes af gasfyr
    • Husstande, som ligger i et fjernvarmeområde med en gasandel over 65 procent eller en kombination af gas og varmepumper, der giver samme prisstigninger
    • Husstande med el-radiatorer eller varmepumper som primær varmekilde med en tilsvarende prisstigning.
  • Checken udbetales automatisk uden ansøgning
  • Skattefri varmecheck hæves til 6000 kroner fra 3750 kroner.
  • Omkring 419.000 husstande vil modtage checken automatisk
  • 100 millioner ekstra kroner til kommunernes hjælp til økonomisk vanskeligt stillede samt forlængelse af ordningen. Hertil opfordres kommunerne til et øget opsøgende arbejde for at sikre viden om mulighed for støtte.

Kilde: Klima- og Energiministeriet

_ _ _ 

Læs den fulde artikel >>HER<<

7. april 2022 / JME