Varmecheck 2022 - de vigtigste punkter fra aftalen

30. marts 2022

I forlængelse af udvidelsen af aftalen om varmecheck 2022, kan du nedenfor blandt andet se, hvem der får hjælpen, og hvor mange penge, den består af.

Se de vigtigste punkter fra aftalen her:

  • I den nye aftale hæves beløbet fra 3.750 til 6.000 kroner. Checken udbetales automatisk uden ansøgning.
  • Samtidig udvides antallet af husstande omfattet af hjælpen. Det var tidligere husstande med en årsindkomst på under 550.000 kroner. I den nye aftale er det forhøjet til 650.000 kroner. årsindtægten beregnes fra år 2020.
  • Det betyder, at omkring 419.000 hjem nu forventes at modtage den højere check, hvor den tidligere aftale blev forventet at omfatte 320.000 hjem.
  • Aftalen om varmehjælp er målrettet danskere, der har naturgasfyr eller fjernvarme baseret på naturgas.
  • Der er desuden afsat yderligere 100 millioner kroner til kommunernes øgede udgifter – eksempelvis til personlige tillæg til pensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre økonomisk vanskeligt stillede, der bliver ramt at prisstigningerne.

Kilde: Berlingske Tidende 

_ _ _ 

Farum Fjernvarme er på positivlisten

Som tidligere informeret her på hjemmesiden så er Farum Fjernvarme i dialog med Energistyrelsen, som har noteret os på deres positivliste over de værker, hvis forbrugere kan modtage varmechecken.

Vi afventer i skrivende stund en endelig godkendelse på dette, og vil vil naturligvis opdatere hjemmesiden snart der er nyt i 'sagen'

- se positivlisten i denne artikel fra TV2 

Rev. den 30. marts 2022 / JME